AVL OG STAMTAVLER

Dataregistrering/Anetavler

I Danmark findes der to måder at registrere sine dyr på: Data registrering og Anetavler.

Det er op til den enkelte avler, hvordan man vil registrere sine dyr.

Der fordele og ulemper ved begge registreringer, og det den enkelte avler selv, der må gøre op med sig selv, hvilken type registrering der passer bedst. Dog er det vigtigt at man altid laver optegnelser på sin avl - til sig selv.

Foreningen anbefaler alle at enkeltdyrsregistrere, da sikkerheden inden for den renerace derfor vil stige.

Nedenfor er kort skitseret forskellen på de to former for registrering:

Dataregistrering: (enkeltdyrsregistrering)

For at få adgang til dataregistreringen skal du være en del af ”Den frivillige fåreregistrering”.

Fårerigistreringen er et styreredskab, som hjælper avleren med at holde styr på dyrenes afstamning, produktionsegenskaber, sundhed og avlsværdi.

I Dataregistringen kan avler indberette ilæmninger, læmninger, fødsel, 2-/4 mdr.'s lamme vægt og slagtevægt. Desuden kan sygdomme, klipning, køb og salg også registreres her igennem.

De indsendte oplysner danner grundlag for udregning af styringsliste og avlsværdital.

Avlsværditallet er en udregning på baggrund af – Holbarhed, kuldstørrelse, moderegenskaber, fårets indflydelse på lammets tilvækst, lammets egen tilvækst og livskraft. Tilsammen danner disse udregninger et S-index.

Ved vidresalg kan avler få udskrevet stamtavler på dyrene, hvor dyrets navn, CKR. nr., race, racekombination, fødselsdag, afstamning og S-index vil figurere.

Ønsker avler at bruge Dataregistrering, skal lokale RYK afdelig kontaktes.

Anetavler:

Anetavler er avlers egen registrering af dyr og der er ingen sikkerhed i disse optegnelser.

Typisk er de bygget op som en ”stamtavle”, med mor, far, bedsteforældre osv.

Typisk indgår der flere oplysninger, såsom farve på dyr, moderegenskaber, uldvudering, horn osv.