Hvorfor Spælsau

ARTIKLER OM SPÆLSAU

ARTIKLER

HVORFOR SPÆLSAU?

Læs denne artikel om hvorfor du skal vælge Spælsau.

Hvorfor vælge Spælsau ?


Valg af fårerace afhænger bl.a. af drift og anvendelsesformål, arealet der skal afgræsses, jordtype, staldmuligheder og personlig smag og temperament.

Uanset hvilken race man vælger, anbefales det at købe avlsdyr der er sunde og trivelige uden skavanker og med stamtavle og med M-3 status. (Fri for sygdommen Maedi-Visna)


Hvis man køber tilfældige dyr uden herkomstoplysninger, vil man ikke med sikkerhed, kunne få de ønskede egenskaber fra den valgte race.

I det fælgende skal Spælsau`s fremherskende kvaliteter opsummeres, hvilket måske kan bidrage til valg af racen.


 



1. Farve.

Spælsau er med sine forskellige naturfarver og elegante kropsbygning smukke og klædelige dyr i landskabet. I læmmetiden er det utroligt spændende at opleve, hvilke

farver lammene får.(Et hvidt moderdyr kan udmærket få både sorte og brune lam)

De forskellige farver giver mange forskellige anvendelsesmuligheder af uld og skind

For håndspinderen og filteren er det inspirerende at arbejde med de mange fine farver.

 


2. Uld.

Spælsau-uld giver mange anvendelsesmuligheder, idet racen både har bunduld og dækhår. Begge med forskellige farver og glans. Ulden er velegnet til:

• Kartegarn med forskellig slidstyrke.

• Kamgarn med forskellig slidstyrke.

• Filtning af karteflor med forskellig slidstyrke.

• Råuldtæpper.

• Billedvævning.

• Dogmestrik.

• Hår til filtede dukker og dyr. ( Det er dækhårene der anvendes)

Bundulden er finfibret og utrolig ren, idet bundulden jo hele tiden er dækket og beskyttet af dækhårene. Særlig lammebunduld udmærker sig med fine og krusede fibre.

Ulden er generalt glansfuld og med rigelig lanolin.


 


3.Skind.

Fra spælsau får man nogle unikke og spændende skind i forskellige farver.

 


4. Kød.

Spælsaukød er magert og meget velsmagende.

 


5. Frugtbarhed.

Spælsau er meget frugtbare og gode mødre, der malker godt.


6. Læmninger.

Spælsau læmmmer, som andre primitive racer, som regel uden større problemer. Den enkelte avler vil ofte selv kunne klare de problemer, der kan opstå.


 


7. Hårdførhed.

Spælsau er med sin bunduld og dækhår en særdeles hårdfør race, hvilket gør dem velegnede til at gå ude året rundt. Om vinteren kan de klare sig med et halvtag.

 


8. Landskabspleje.

Spælsau er med sin store vomkapacitet, fødevalg og hårdførhed meget velegnet som landskabsplejer. De bevæget sig let i bakker og ufremkommeligt terræn. Hvis man råder

over ringere afgræsninger, så som overdrev, klit, hede og skov der skal afgræsset, er spælsau yderst velegnet. De er effektive ”kratryddere”.

Spælsau er ikke velegnet til juletræskulturer.