GNS kontra farget spæl

GNS kontra Farget SPÆLSAU?

Læs denne artikel om forskellen mellem Gammalnorsk Spælsau og Farget Spæl.

ARTIKLER OM SPÆLSAU

ARTIKLER

GAMMAL NORSK SPÆLSAU OG FAGRA SPÆLSAU

 

Med fare for at sige noget, der er ikke er 100% korrekt har jeg på opfodring lovet at lave dette indlæg. Da der er flere, som avler Spælsau i Danmark, der gerne vil have lidt klarhed over disse to racer i Danmark.

I Danmark har vi lige nu en race vi kalder Spælsau. Realiteten er, at vi i Danmark har fået indført dyr fra Norge fra forskellige besætninger.

Da vi havde besøg fra Norge blev vi gjort opmærksom på, at flere af vores Spælsau ikke er af racen Gammalnorsk Spælsau som flere har troet i mange år. Faktisk mente den norske delegation at flere af dyrene var Farget Spælsau.

 

Hvordan kan dette så ske?

Da man i sin tid importerede til Danmark, var Spælsau ikke opdelt i Norge, ligesom vi har det nu i Danmark. Først senere (2012) har man opdelt Spælsau i 2 racer. Nemlig Gammalnorsk Spælsau (GNS) og Farget Spælsau (FS). GNS er nu tilskudsberettet i flere flygler i Norge, da racen er bevaringsværdig. FS bliver avlet for deres farver, uld og deres størrelse. FS er nemlig større og har en større tilvækst, men holder stadig den gode slagtekvalitet og uld. I FS er en gren af hvide lam, som bliver til en helt anden race, men den vil jeg ikke komme ind på her.

Da der blev importeret til Danmark, har man fået får fra besætninger, som i dag er blevet racegodkendt GNS, men man har også fået fra en besætning/egn, der i dag er kendt for deres FS. Så derfor er det faktisk ret usandsynligt, at vi i Danmark kun har den ene race.

 

Hvad skal vi så bruge denne viden til?

Realiteten er, at vi har to forskellige racer gående og det er også fint nok, hvis det er det man vil. Dog kan og skal man tage stilling til det ved udstillinger og kåringer. Jeg har udstillet i flere år nu og det er helt klart, at det er de dyr, som er efter linjer af FS, der løber med præmierne pga. deres kødfylde og de er større end mine GNS linjer.

Hvordan ser man forskel?

GNS er lettere og kan have horn. Deres hoveder er små og trekantede. De har tydelig pandelok og ørerne er meget små. Deres ben er spinklere og især deres kodeled er små og fine.

FS har ikke horn. De er større og mere korporlige. De er mere kødfyldte og deres hoveder er længere og bredere. FS har større kodeled og deres lemmer er længere og derfor er de også højere end GNS.

Slagtevægten på en GNS ved 6 mdr. ligger som regel på 13-17 kilo i Norge. Det vil være lidt højere i Danmark pga. vores agrikultur.

Slagtevægten på en FS er 20-25 kilo ved 6 mdr. Igen kan den være lidt højere i Danmark. (Dette forudsætter selvfølgelig, at de ikke er gået i står pga. orm eller manglende føde).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er et billede af en Fagra Spælsau ved en kåring i Norge. Læg mærke til fylden og det store hoved. Selvfølgelig er væddere altid større i hovedet, men denne her er ikke trekantet, men mere bred. Lemmerne er kraftige og koderne er kraftige.

Her er en GNS vædder – det er svært at se benene, men hovedet er helt klart trekantet i formen. Man fornemmer rygrad, hofte og skulder, trods det at den har længere uld – altså er den ikke nær så kødfyldt.

Ulden er ofte længere på GNS. Standart skal de ved 5 mdr. uld have 17 cm uldlængde på krydset og 20 cm uldlængde på siderne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Konklusion

Vi skal I vores avlsarbejde være bevidst om, hvad vi skal bruge vores dyr til og hvilken af de 2 racer vi avler imod. I fremtiden vil en opdeling af de to racer i Danmark måske være en realitet og derfor vil udstilling og kåringer også være mere præcise. Begge racer er spælsau og vil derfor altid være velkommen i foreningen, men det er en smagssag, hvilken af de 2 racer man avler. Vi har jo vores dyr af forskellige årsager og derfor er den ene ikke bedre end den anden.

En flok Farget Spælsau – her er det lange hoved meget tydeligt endvidere er deres ører ofte større og kodeled er kraftigere. Ofte ser man ved FS med lang uld en slags form efter kroppen i ulden (dog ikke så meget her på den grå/hvide). Deres gennerelle størrelse er større og længere end GNS.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fårene under er GNS og er mere kasseformet i ulden, mindre ører og ofte med horn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nu håber jeg, at jeg har givet lidt stof til eftertanke for den kommende avl. Det er jo lige om lidt, at vi skal vælge vædder til de kommende lam. Vælger man den store vædder hver gang, vil man jo automatisk gøre de kommende avlsdyr større. Vælger man den mindre vædder med fx længere uld, vil det jo påvirke den anden vej. Så held og lykke med fremtiden og den kommende løbe sæson.

For dem, der er usikre eller mangler klarhed over, hvad de har gående der hjemme, er det stadig et stående tilbud, at vi kan komme ud og racegodkender GNS.

 

Mvh

Camilla Næstholdt Petersen

 

Artikel fra Spælsau Nyt 3/15

 

Copyright @ All Rights Reserved